Flere fejl skal tjekkes ved omsyn Den 20. maj 2018 træder nye EU-regler for periodisk syn i kraft. For danske bilejere vil den væsentligste konsekvens af de nye regler være, at flere fejl nu skal tjekkes ved et omsyn. Færdselsstyrelsen har derfor samlet en række eksempler på, hvilke fejl der fremover giver omsyn.
Nedenstående er eksempler på fejl, der fra og med den 20. maj 2018 sender køretøjer til omsyn: - En baglygte der ikke virker - En blinklygte der ikke virker - En stoplygte der ikke virker - En nærlyslygte der er fejljusteret eller ikke virker - En tågeforlygte der ikke virker - Manglende reflekser på køretøjet - For stort oliespild fra motoren - Et el-stik til anhængertrækket der ikke virker korrekt - Et defekt horn - En defekt forrudevasker - En defekt kobling på bilen - Utæt eller utilstrækkelig fastgørelse af udstødningsrøret - Hvis mønsterdybden på dækkene er slidt ned til dækkets slidindikator.
Vi opfordrer vores kunder til som minimum, at kontrollere alt lys på køretøjet inden syn.
Hvis der opstår tvivl bør man tilspørge sit værksted.
Dansk Lokal Syn er en frivillig forening, der har til formål, at samle de små lokale privatejede synsvirksomheder. Gennem konstruktivt fagligt samarbejde arbejder Dansk Lokal Syn for at styrke virksomhederne i konkurrencen mod de større landsdækkende kæder, hvoraf de største er udenlandsk ejede.
" - Dansk Lokal Syn - for dig der støtter de små lokalt ejede danske virksomheder, og derved sikrer at dine penge arbejder videre i lokalsamfundet…."